Zadie Smith – Swing Time

En flot og atmosfære-mættet historie om to veninder med mørk hud fra arbejderklassen i London, der kaster sig over dansen. Tracey har talentet, får en lille karriere, men ender hvor hun kom fra (hele tiden sikker på egen identitet, glad og ´hjemme´), mens fortælleren (uden dansetalentet) fik kæmpet sig ud af fødestedet med en akademisk grad, og ender som jetset-PA for en verdensstjerne udi popmusik (hele vejen usikker på egen identitet, ikke glad og føler sig hjemløs).
Dét er i sig selv interessante rammefortælling er, for hvem af pigerne er egentlig mest lykkelig og/eller tro imod sig selv? Hvad udgør egentlig et succesfuldt liv i vores tid? Og er det ikke sådan, at hvad der er sort ét sted er hvidt et andet?

Det, der gør Smiths bog rigtig god er, som det åbenbart er tilfældet med Smith generelt, men som jeg ikke ved, for jeg har ikke læst hende før, at hun får fortalt flere vigtige historier i historien.

I Swing Time er pigernes historie et afsæt for beskrivelser af den stadig gældende klassedeling i England, sociale forhold, race-problematikker, udviklingshjælp, kolonialisme, realpolitiske kommentarer (fortællerens moder er en klassisk 1970´erne aktivistisk, venstrefløjs-kvinde med jamaicanske rødder, der ender som byrådsmedlem) og kønsroller (både i Vesten og i Afrika, hvor popmusikeren (det er godt for brandet) søsætter et (nyttesløst) hjælpeprogram, som fortælleren forestår).

Nogle vil måske netop derfor mene, at Smith får talt alt for meget om for mange ting, at hun kan være (for) prædikende og at bogen slingrer lidt i fokus undervejs og med mellemrum taber momentum. Det sidste kan jeg være enig i. For mig er det især beskrivelserne forholdet til veninden, Tracey, og deres respektive fædre og mødre, der er ild og glød i, mens afsnit med Aimee og Afrika i centrum taber flyvehøjde. Men bogen flyver generelt højt.

Veninderne vokser op og fra hinanden, men aldrig helt væk fra hinanden. Hvor vokser vi hen? Hvor er du endt og hvorfor dér? Hører du til, hvor du er, eller er du endt hjemløs? Har vi for travlt med at komme væk og forandre os; og måske glemt værdien af at høre til?

Skønlitteratur, når det er bedst, sætter eksistentielle overvejelser i gang – hvordan vi finder vores vej i livet med al vores uformelige og støjende baggage formet af køn, race, socialklasse mv. Smiths bog sætter i den grad tanker i gang.


Udgivet

i

af

Tags: