Flotte essays om kunst, sex og bevidsthed, der på imponerende vis kredser om og gør læseren klog på feminisme, neuroscience, kunst, filosofi og psykoanalyse. Flere af teksterne kræver dog det ypperste af læseren. For Hustvedt er simpelthen vanvittig klog og belæst.
Hvor de kortere tekster om kunst, kunstnere og kuratering (bla. Knausgård, Bourgeois, Kiefer og Sontag) er korte, skarpe, tilgængelige og virkelig horisontudvidende mht. kønnets rolle for vores udsyn på kunst, kunstnere og verden generelt, så er den over 200 sider lange tekst The Delusions of Certainty selv for en aficionato udi bevidsthedens mysterium/sindets natur som jeg virkelig voldsom. Udover at være lang er den detaljeret og nørdet på et niveau, der kræver både viden og stamina. Jeg nåede simpelthen ikke dedikeret igennem den, men begyndte at hurtig-læse/springe afsnit over undervejs. Sorry Siri!
I bogens sidste del kigger Hustvedt på en række sygdomme, vores eksistentielle betingelser og selvmordets DNA. Hér bliver det igen – lidt – lettere af være til. Hustvedt skriver indsigtsfuldt og nuanceret, men smagen af at have været taget i skole lurer lidt i sidste ende.