Linn Ullmann – Et velsignet barn

Ens barndom virker nogle gange meget langt væk. Ullmann skriver den helt, helt tæt på, så man pludselig husker ting, man ikke har tænkt i over 35 år (for mit vedkommende).

Det er vejret, duftene, situationerne og – ikke mindst – hendes beskrivelser af verden set fra barnesindet, der bringer os tilbage til hendes barndom med klare billeder og lyse barnestemmer (og derfor også til egen barndom).

Der er et nutidigt lag i bogen, hvor tre voksne søstre rejser fra Oslo for at besøge deres aldrende far, patriarken Isak, på øen Hammersö i Østersøen (kendere ved selvsagt, at det handler om filminstruktøren Ingmar Bergman, hvilket (for de interesserede i hvert fald) giver det hele lidt mere intensitet og kant). Denne nutidige historie flettes ind i minderne om søstrenes somre på øen som børn – om børnenes indbyrdes relationer, deres usikkerhed, deres intriger, deres svigt, deres alliancer mm. Alt dette skrives imponerende levende frem.

I centrum er søstrenes forhold til deres koleriske og dominerende far. Og motoren i fortællingen er dén skæbnesvangre begivenhed i sommeren 1979, der skrives frem imod, men som (selvfølgelig) heller ikke skal nævnes hér.


Udgivet

i

af

Tags: