Lene Andersen – Globalt Gearskift

Verden går imod højere kompleksitet, og vi har muligheden for at gå et gear op, eller fortsætte med ar crasche gang på gang, indtil udviklingen løber os af hænde. Spørgsmålet er derfor kun, om vi benytter de nuværende teknologier og magtstrukturer til at sikre en langsigtet, bæredygtig og meningsfuld udvikling, eller vi tror, at jernalderens og industrialderens narrativer fortsat rummer duelige svar, når præmisserne er i gang med at blive fundamentalt forandret. Det er det eksistentielle valg, vi har.

Sådan skriver Lene Andersen til sidst i Globalt Gearskift, der formentlig er den skarpeste, lille genvej af en systemisk analyse på dansk til at forstå, hvad denne fjerde industrielle revolution egentlig handler om – og hvorfor ånd og dannelse pludselig er i spil på helt afgørende måder.

Skarp skåret får du en historisk gennemgang af de gearskift, vi har været igennem indtil nu; et overblik over hvad vi står midt i med udviklingen inden for AI, nano-, bio-, info- og kognitive teknologier; en kondensering af de 12 største udfordringer og forslag til løsninger. Bang – så er du opdateret.

Og måske ikke i bedre humør. For tingene strammer til. Men hvis du interesserer dig for magtforholdene i vores samfund, arbejdspladsers forsvinden, produktion uden jobs, presset på nationalstaterne, ny international ret, datasikkerhed og menneskerettigheder, borgerløn, meningsskabelse og hvorfor vores tænkning og bevidsthed er vigtigere end nogensinde, så investér et par timer med denne lille bog.


Udgivet

i

af

Tags: