Hannah Anbert – Slower and Cheaper (Overgaden)

Gud er for længst død, og vi finder følgeligt vores mening alle hånde andre (eller ingen) steder. Anbert sætter en spørgende, undrende og kritisk finger på vores optagethed af arbejdet – for det er dér, mange af os finder vores mening og identitet. En god dag er en produktiv dag!

En græsbelagt rundgang (rotteræset så smukt og hyggeligt anlagt), tyggegummi tygget og sat på en rude (hvor meget arbejde er lige så formålsløst?), en skriftestol med saks og papir (igen: arbejd, arbejd, arbejd, bekend din passion til din arbejdsgiver og vær lykkelig – og stil ikke for mange spørgsmål), to flere meterhøje og unærmelige kontorstole placeret i sand til fri fortolkning… – en ikke særligt stor og enkel udstilling, der alligevel med stor styrke peger på meningen med det hele. Eller netop fraværet. Hvem er du og hvad er meningen med dit liv dit arbejde/din karriere taget væk?


Udgivet

i

af

Tags: