For blot et par generationer siden var vi en hel del mere nøjsomme, stoiske og troende. Livet var på ét niveau enkelt i alt dets selvfølgeligheder – køerne skulle malkes, gæster have kaffe og Guds ord prædikes. Mand og kvinde vidste, hvad der var i vente og hvad der forventedes af dem.
Vi følger det unge præstepar, den bløde, hjertelige og glade Petter og den effektive, pragmatiske og vrede Mona, ud på en lille ø i den finske skærgård i 1940’erne – inden verden gik af lave i ungdomsoprør, sekularisering, individualisme og post-moderne tænkning.
Ulla-Lena Lundberg beskriver detaljeret og levende miljø, vejr, vind og de gode menneskers indre dialoger. Tilsammen bliver et samfund, kønsroller, sociale regler og naturen skrevet meget flot frem. Og vi kommer indenfor hos præsteparret hus, ægteskab og børneopdragelse. Mona er skræmmende i hendes stoiske følelsesforladthed og rationelle viljestyrke, mens Petter med sin ubekymrede hjertelighed og musikalitet får givet øsamfundet en kærkommen injektion af liv og glæde.
Øernes verden er en verden med isvintre og korte somre, med ingen unødige ord, ingen illusoriske drømme, intet begær efter noget andet og mere, en verden hvor menneskene er rodfæstede i deres fædrene jord og sociale roller tæt på livets skrøbelighed (som vi i vores moderne liv har mulighed for at fortrænge).
Det er en verden der både giver klaustrofobi og længsel efter det enkle og overskuelige; kvælningsfornemmelser af alt det forventede og erkendelser ind i, hvor dårlige vi er blevet til at få det bedste ud af, hvad der er blevet os givet; inspiration fra hvordan menneskene dengang bar deres liv og rolle uden kny og smertelig sympati af selvsamme grunde; tanker omkring vores individualiserede verdens manglende kontakt til både det meta-fysiske og naturen i dag.
Troen er present overalt – ikke kun den kristne, men også noget der er ældre og dybere. For der er ånder ved vandet, der hjælper sejlere og fiskere mod farer, hvis mennesket ellers er opmærksomt nok på naturens stemmer. At se varsler og syner er ikke alle fremmed, og det bliver hurtigt skæbnesvangert ikke at gøre det, må vi forstå (uanset om vi tror på en kristen gud eller ej).
Under al ordenen, hjertevarmen, hverdagens almindeligheder (inkl. sladder og social kontrol) og årstidernes gang i øboernes liv, skildret loyalt og nænsomt af Lundberg, sidder man som læser med visheden om, at noget vil ske, at den ellers så tykfrosne is vil flække og åbne sig på ét eller andet tidspunkt. Dét sker. Ulykken rammer ikke kun et individ og dets familie – det er tidernes skiften, der varsles; for altid derefter vil livet på øerne være forandret.
Bogen var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 (den udkom i 2012). Det giver mening. Lundberg er klog på livet, selv vokset op på øerne imellem Finland og Sverige, og har med klassisk fortællekunst skrevet en stor og rørende roman.