Jeg var så nysgerrig på denne bog, at jeg tillod mig selv at købe den med hjem, selvom den jo kun delvist er skrevet af en kvinde. Men heldigvis for det. For den er fantastisk!
Hvordan gik de skandinaviske lande fra at være blandt de fattigste i Europa i 1860’erne til at være blandt de rigeste allerede i 1930’erne? Hvordan kom de skandinaviske samfund til at være stabile med stor individuel frihed og præget af høj tillid til både medmennesker og institutioner, lav korruption, stor grad af lykke, lige adgang for alle til både sundheds- og uddannelsessystemer etc.?
Det gjorde de qua bildung på folkehøjskolerne fra 1860 og frem. Hele generationer, ofte fra samfundet midterste og nederste lag, modtog ikke kun undervisning men blev også dannede som mennesker. På folkehøjskolerne var det nemlig ikke enten eller, men både og – færdigheder og ånd; evner og bevidsthed, rationale og etik. Naturvidenskab og humanisme. Matematik og kunst. Fag og relationer. Både og.
En voldsomt potent mix af franske og amerikanske friheds-idealer, romantisk idealisme fra Tyskland og engelsk pragmatisme rejste først Danmark efter en række sorte år og siden Sverige og Norge. Du får her et inspirerende (de har humor forfatterne) overblik over en del af den danske idéhistorie, der giver en forståelse for, hvordan Danmark af i dag (…i går? For det er under afvikling!) hviler på tanker fra bla. Schiller, Grundtvig, Kant, Fichte og Shaftesbury (med moderne udviklingspsykologi af bla. Robert Kegan med på siden).
Det blev kaldt ‘folkeoplysning’. Det var mere end uddannelse Det var udvikling af menneskenes bevidstheder. Det var bildung.
Det er en kæmpe reminder, synes jeg, i disse Pisa-tider, hvor vores uddannelsessystem har mistet grundfæstet i ånd, filosofi, dannelse, etik, kunst og relationelle kompetencer til fordel for en nærmest ensidig rationalitet med fokus på færdigheder snævert møntet på arbejdsmarkedet (som om vi ved, hvordan dét ser ud om føje år…).
Har vi brug for en ny runde bildung i Danmark? I dén grad! Har denne bog konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre? Yes! Bør du læse den? JA! Det er ikke kun en imponerende bog; det er også en meget vigtig bog. Alle 179 på Tinge burde indlægges til tvangslæsning.