Denne bog er en genrejsning af det feminine princip, og anviser en vej tilbage til Yeshua og Mariam Magdelenes oprindelige lære om nærvær, kærlighed og tilgivelse. Yeshua talte, som alverdens mystikere før og efter ham, om Det Guddommelige som den evige Væren, som udtrykker sig i rette relationer til alt levende: hjertets kærlighed og tilgivelse. Sådan blev Yeshua aldrig forstået af Peter og Paulus, hvis efterfølgere i samspil med den romerske kejsermagt udraderede den individorienterede esoteriske lære om indre udvikling, og gjorde Logos (det maskuline princip) eneherskende, mens Sophia (det feminine princip) – præsenteret ved Mariam Magdalene – blev skændet og udstødt. På samme måde har kirken fjernet sig fra Yeshua´ lære om menneskets iboende skabende og healende kræfter, selvom de hellige skrifter vrimler med beretninger om helbredelser og fysiske manifestationer. Denne bog præsenterer Yeshua som menneske, mystiker og mester med en lære, der er anderledes end kirkens kristendom, og som lægger sig i den esoteriske mystiker-tradition, der til alle tider har peget på Væren som frelsen.