Loading...

Hvad er Ego?

Samtaler med Echart Tolle, Richard Moss, Byron Katie, Faisal Muqaddam, Mikkel Wold, Nina Thymark, Denko John Mortensen, Ole Nydahl, Gangaji, Dan Millman, Chris Griscom, Shakti Gawain og Arjuna om sindets natur.

Udkom på Aschehoug nov. 2004.

“Inderlig tak for en højt begavet og søgende bog, der med åbne øjne tør være nær, inderlig, undersøgende og dyb. Og som dermed forsøger at give os andre mod til at tænke – selv!”

– journalist Poul Blak i Morgenavisen Jyllands-Posten

Kan købes på vores Webshop

Fra bogens indledning: Du kender det fra din omgang med andre mennesker: Pludselig kan positive, generøse, kærlige og smilende mennesker forvandle sig til aggressive, stolte, selvoptagede og magtliderlige bæster!

Og værre endnu – du kender det fra dig selv! Det er som om, at der en gang imellem går en djævel i os, når tingene ikke lige udvikler sig, som vi gerne vil have det – og med ét kan vi ikke finde ud af andet end at angribe, forsvare os,

narcissistisk holde stædigt på vores, og kæmpe for at bringe os i en dominerende magtposition, vi er parate til at udnytte skånselsløst uden blik for andres behov eller helhedens tarv.Derfor er det dybest set heller ikke underligt, at verden er af lave. Tilsammen er vi jo verden. Så når vi hver især oplever at huse ballade, der pludselig uden advarsel kan antænde og svitse både os selv og vores omgivelser, så må verden nødvendigvis også hele tiden være på randen af ildebrand – for ikke at sige være i konstant brand.

Hele verdenshistorien er bevis på vanviddet i vores sind: Verdenskrige, ødelæggelsen af naturen, kolonisering, narkomisbrug, mord, økonomisk kriminalitet, pædofili, vold, stress, korruption, skyhøje skatteindkrævninger, mangel på demokrati etc.

Verden er en fysisk manifestation af vores indre verden. Vores værdier og overbevisninger bliver til tanker, der leder til ord og handling. Kun ved at begynde indefra med os selv kan vi altså forandre vores verden.

Den tidligere indiske præsident Jawaharlal Nehru (han levede fra 1889 til 1964 og var det uafhængige Indiens første præsident) havde meget ret, da han engang sagde: ”Peace is not a relationship of nations. It is a condition of mind brought about by a serenity of soul. Peace is not merely the absence of war. It is also a state of mind. Lasting peace can come only to peaceful people.”

Vi kan kun redde verden ved at redde os selv fra vores egne helveder. Vi kan kun redde verden fra terroren, krigene og sorgen og smerten ved at revurdere vores egne terroristiske og krigeriske personligheder. Kun ved at begynde indefra med os selv – ved at kaste bevidsthed på vores personligheder, vores identitet, vores overbevisninger og værdier – kan vi i sidste ende forandre verden.

Det er tid til, at vi kigger indad; tid til at vi erkender, at den eneste sande og varende revolution, er den, der begynder inde i os selv. Verden lider, vi lider. Som Albert Camus har skrevet det: ”Vi undrede os over, hvor krigen kom fra, og hvad der gjorde den så modbydelig. Og nu ved vi det, den er inden i os selv.”

Derfor er spørgsmålet ´hvad er ego?´ ikke navlepilleri – det er den eneste farbare vej mod en fredeligere verden.


Recent Comments

ShanEVANCE 2 måneder ago

Cephalexin Vs Keflex cheap cialis Priligy Generico Sin Receta Discount Fedex Shipping Macrobid Furadantin Website Low Price

Add Comments