Loading...

Anbefalinger

JAN POULSEN, direktør Max Management: “Jeg har brugt Bo Heimann som personlig rådgiver, som kommunikationsekspert og som supervisor. Hver gang med gode resultater til følge. Han er i dag en af mine vigtigste samarbejdspartnere. Jeg anbefaler ham varmt.”

CHRISTER ENGSTRÖM, chef HR Training & Development, Tryg Hansa Codan: “Det gläder mig att era leveranser har gått så bra i Codan. Grattis och tack för det. Du kan gärna ge interesserede mine kontaktuppgifter for reference.”

ANNETTE LÜDEKING, adm. direktør BØRNEfonden: “Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at samarbejde med Bo Heimann, og kan varmt anbefale ham. I 2007 hjalp Bo to forskellige afdelinger med coaching og procesarbejde. I februar 2008 brugte BØRNEfonden Bo til et to-dages seminar om værdier, hvor samtlige medarbejdere deltog. Som en anden troldmand udfordrede Bo gængse forestillinger i organisationen. Hans evne til at vende tingene på hovedet, lytte og skære igennem sendte os hjem med et meget anvendeligt resultat og en stor portion ny energi.”

KIRJA HOLLAND THOMSEN, Specialkonsulent, Kommunikation, Region Nordjylland: I Region Nordjylland har vi indtil nu holdt 12 kurser i samarbejde med Bo Heimann og hans samarbejdspartnere (Trine Sick og Claus Letort) med pressehåndtering og medietræning, og vi er meget tilfredse med samarbejdet og udbyttet. Deltagerne er blevet klædt godt på til at kunne møde pressen på en konstruktiv måde. I kommunikationsafdelingen oplever vi også, at vi nu kan møde deltagerne på et højere niveau i den daglige sparring og rådgivning.

CRISTINA FERRETTI VILNER, HR Manager Softscan: “Jeg fik stor tillid til Bo, da jeg oplevede ham som underviser og proceskonsulent på kurset ´Power2Influence´ i regi af Learn2Lead. Bo er en dygtig formidler, der udstråler ro og energi på samme tid. Efterfølgende valgte jeg at deltage på et silent retreat med Bo, hvor jeg i dagene op til ærligt talt havde følelsen af snart at skulle spærres inde! Men oplevelsen med Bo som kyndig retreatleder med stort overskud, var helt unik og gav mig ny indsigt og nye konkrete måder at tackle hverdagens hektiske tempo. Det satte mig fri!”

RUNE SØRENSEN, partner Flensby & Partners: “Jeg har tidligere som adm. dir. i Epoka og divisionsdirektør i Sonofon arbejdet tæt sammen med Bo Heimann omkring kommunikationsprojekter. Bo har med hans gode menneskeforståelse formået at aflæse de tanker og ideer jeg har haft,

således at han var istand til at videregive dem på en meget skarp måde. På denne baggrund har Bo menneskeligt og kommunikationsmæssigt været en stor hjælp for mig”.

TANIA ELLIS, forfatter og foredragsholder: ”Tre dages veltilrettelagt silent retreat i de skønneste omgivelser og under Bo Heimanns kyndige og behagelige ledelse, har været en udsædvanlig positiv oplevelse, og kan varmt anbefales til alle, der har brug for at lade op og bruge tid på sig selv. Tid og stilhed er den nye luksus, og bør være alle fortravlede forundt.”

PETER STOUBY, coach og konsulent BusinessDanmark: ”Jeg har efter mit silent retreat med Bo oplevet en ny indre ro og balance. På en af mine gåture under retreat – en gåtur i dejlig fordybelse, jeg iøvrigt ikke kender fra mine sædvanlige løbeture – stillede jeg spørgsmålet til mig selv: ”Peter, hvad laver du om ti år?” Jeg tænkte, at det var et godt og spændende spørgsmål, og skulle lige til at svare på det, da et andet og endnu stærkere spørgsmål trængte sig på: ”Peter, hvordan lever du om ti år?” Mit arbejde jo kun en del af helheden, og retreatet har hjulpet mig til at tænke over Livet; over, hvordan jeg lever mit liv nu – og hvordan jeg vil leve fremover. Oplevelsen på selve retreatet med Bo Heimann var stor, men virkningen her efterfølgende er endnu større.”

LOUISE C. KLOK, head of Mech Design & Prod Perf Coloplast: “Bo’s store viden og erfaring inden for mange forskellige områder, gør hans coaching nuanceret og bredspektret. Bo er en fremragende formidler af sine budskaber. Hans evne til at være nærværende og

lyttende, gør hans coaching målrettet og relevant – og samværet behageligt”.


Add Comments